Dynamotyper  

Dynamoer inddeles generelt i to typer, som har noget med koblings- og reguleringsformen at gøre

.

A typen hvor feltviklingens ene ende er forbundet til ladekullet og regulering foregår mellem den anden ende og stel.

B typen, feltviklingen er forbundet til stel, regulering foregår mellem ladekullet og feltvikling.

Hvordan finder man så typen?

Nødvendigt værktøj: En stump ledning og et multimeter (voltmeter, fås til kr. 85)    

Afmonter ledningerne fra dynamoen.  

Indstil voltmeteret til 20 V dc og forbind den ene ledning til stel og den anden til D på dynamoen.

Start motoren, men hold den nede i lidt hurtig tomgang.  

Forbind F til stel med lednings stumpen.

Måler man nu 6 V eller mere, har man en A-dynamo.  

Måler man intet, forbind da F til D, måler man nu 6 V eller mere er det en B-dynamo.

Måler man stadig intet, har man sandsynligvis en defekt dynamo.

(måler man 1-2 V, kan det være feltviklingen der er afbrudt).  

Voltmeteret kan erstattes af en pære med to ledninger, men den må så først tilsluttes når feltet er forbundet, da pæren vil belaste så meget, at dynamoen ikke kan komme i gang.  

Meget generelt

De fleste englændere fra 50-60’erne kører med B regulering, med plus til stel.

Tidligere englændere kan også have minus til stel.  

Tyske og russiske mc’er, samt Puch og Nimbus, anvender A regulering, dog undtaget DKW og MZ, samt visse typer Jawa som bruger B regulering, alle med minus til stel.  

Harley Davidson fra ’32 og frem er nok B minus til stel  

Til amerikanere fra 20’erne anvendes sandsynligvis A-type regulering ved ombygning fra tre-kulssystem.  

Man skal huske at tage højde for den menneskelige faktor, der er relativt nemt at koble en dynamo om for den fingernemme.