På ældre ladeanlæg er det jævnspænding (dc) der
skal måles. Som hovedregel måles der altid mellem stel og en komponent f.eks.
dynamo, - instrumentets sorte (-) ledning
på stel den røde (+) på dynamoens D terminal.
Man skal altid indstille instrumentets måleområde højere
end det man forventer at se
(dc 20V)
Strøm måles i ampere
(A)
Her er det jævnstrøm (dc) det drejer sig om, dog er det
tvivlsomt, om de billige instrumenter kan håndtere så store strømstyrker som
f.eks. forbruget på en forlygtepære.
Man skal altid indstille instrumentets måleområde højere
end det man forventer at se.
Det mindste område der nok kan anvendes er 10 A dc
Modstand måles i Ohm (W)
Kan bruges til at måle om der er forbindelse, må
ikke anvendes når der er spænding på anlægget, da instrumentet tager skade.
Fjern den ene ledning fra batteriet .
Man kan måle om et dynamoanker er afbrudt, men om der er
kortslutning, er det normalt ikke muligt at registrere, idet f.eks. 50
kortsluttede viklinger ud af måske 1000 ikke ses.
Man skal passe på med de ”store” områder, idet instrumentet her er så følsomt, at det kan måle
forbindelsen gennem fingrene. Start i de små områder, som X1 eller X10.
KW
(kilo ohm) betyder 1000 ohm, MW
(Mega-ohm) betyder millioner ohm.
Effekt benævnes i Watt
(W)
Måles ikke, men udregnes.
Volt gange ampere giver Watt (V x A = W)
og den anden vej
Watt divideret med Volt giver ampere (W / V = A).
Effekten kan bruges til at udregne
hvor meget strøm man kan tillade sig at bruge.
Bruges der 45 W på forlygtepæren, 5 W på baglygten og
evt. en batteritænding på 15 W (typisk forbrug), bruger man i alt 65 W. Så
kommer man ikke langt med en 45 W dynamo.
De 45 W er oven i købet hvad dynamoen kan levere,
ikke hvad den normalt leverer når vi tuller rundt på de små veje eller under
bykørsel.
|